Om Avernus People
Tryghed. Trivsel. Fastholdelse.
Formålet med vores arbejde er at hjælpe små og mellemstore virksomheder med de daglige udfordringer, strategiske mål og ambitioner for en sund virksomhedskultur. Det kan være inden for kompetenceudvikling, forandringsprocesser og organisationsudvikling.
Vi yder professionel hjælp til at identificere HR- behov i organisationer og udvikler løsninger, som styrker din virksomhed. Ved at guide dig og dine medarbejdere sikkert i den rigtige retning, får du nye handlemuligheder til at vækste din forretning.
Udgangspunktet for vores HR- rådgivning handler om mennesker. Den fokuserer på dig, medarbejderne og din virksomhed.
Anitta Zarp
Anitta er medstifter og daglig leder af Avernus People. Anitta rådgiver i HR- spørgsmål og leverer løsninger, som skaber positive forandringer hos virksomheder på alle niveauer. Hun fungerer som strategisk sparringspartner, facilitator og erhvervscoach.
Ved at kombinere stor indsigt i forretningsforståelse med en empatisk personlighed, opnår hun de bedst mulige resultater for vores kunder. Hun går til opgaverne med fuld dedikation og har en tydelig passion for sit fagområde. Anitta er god til at lytte og stiller skarpe spørgsmål, som hurtigt afklarer dit problem.
Opbygger tillidsskabende relationer i et udviklende samarbejde
Anitta har et godt øje for at finde de stærke sider hos både medarbejdere og ledelse i et udviklende samarbejde. Gennem en rolig og bestemt tilgang til sine kunder, har hun en særlig evne til at opbygge tillidsskabende relationer og formidle relevante problemstillinger i et forståeligt sprog.
Med et erfaringsgrundlag på plus 25 år fra branchen, afdækker hun hurtigt et behov og omsætter det til effektive løsninger. Det gør hende rigtig god til at formidle problemstillinger og løsningsmuligheder, der understøtter dine medarbejderes trivsel samtidig med at de strategiske mål for fremtiden bliver indfriet.
Fra et mangeårigt repræsentantskab for UPS i Europa, trækker hun på et solidt professionelt kendskab til HR. Det har styrket hendes kompetencer og kendskab til mange discipliner inden for Human Resources. Anitta har været tæt på alle aspekter af HR – funktionens ansvar – f.eks. konkrete opgaver inden for onboarding, medarbejderudvikling, fastholdelse og afvikling.
Anitta er oprindelig uddannet speditør med en 4- årig erhvervsuddannelse inden for kontor og transport. Siden er det blevet til yderligere en diplomuddannelse fra Dansk Industri og mange års erfaring fra ind -og udland inden for HR-området.
Hos Anitta har løbende efteruddannelse og udvikling af eksisterende kompetencer en rigtig høj prioritet. Med fokus på kontinuerlig faglig opdatering, leverer hun den nyeste viden til gavn for dig.